Ved køb og salg af en bolig falder overtagelsesdagen ikke nødvendigvis sammen med betalingen af faste afgifter såsom ejendomsskat, vand, olie osv. Der opstår således et regnskab mellem køber og sælger. Det regnskab skal gøres op og den opgørelse kaldes en refusionsopgørelse. Her kigger vi lidt på hvad den indeholder og hvem, der står for at udarbejde den. Vi kommer også ind på, hvad en ejerskifteforsikring er og hvorfor den er vigtig at tegne.

Hvad indgår i en refusionsopgørelse?

Herunder er oplistet de dele, der normalt er med i refusionsopgørelsen:

• El, gas og vand, hvis det er forudbetalt
• Ejendomsskat
• Eventuel oliebeholdning
• Vand samt vandafledningsafgift
• Eventuelle fællesudgifter – hvis du køber en lejlighed
• Eventuelt kontingent til en grundejerforening – hvis du køber et hus
• Eventuel ejerskifteforsikring – sælgers andel

Det der er indeholdt i en refusionsopgørelse drejer sig således om de faste udgifter, som en ejer betaler løbende hen over året.

Hvem står for refusionsopgørelsen?

Det er op til køber og sælger at aftale, hvem der skal stå for refusionsopgørelsen. Der er nemlig ingen regler, der siger, hvem det skal være. Ofte er det dog køberen eller den rådgiver køberen har, der står for at udarbejde opgørelsen. Hvem det er vil normalt stå i købsaftalen. Som hovedregel er det den samme person, som står for at skrive skødet. En refusionsopgørelse skal sædvanligvis ligge klar senest 30 dage efter overtagelsesdatoen. Både sælger og køber skal godkende den. De aftaler indbyrdes en frist for godkendelsen og skal have betalt deres mellemværende inden bolighandlen er færdig.

Aflæsning og indberetning til forsyningsselskaber

Når et hus skifter ejer, skal der ud over en udarbejdelse af en refusionsopgørelse også aflæses forbrugsmålere – vand, el, gas mm. Aflæsningerne skal indberettes til de relevante forsyningsselskaber. Forsyningsselskaberne skal ligeledes have besked om, at der er sket et ejerskifte. Uanset hvem det er, der står for refusionsopgørelsen, vil der i en standartkøbsaftale stå, at det er sælger eller sælgers rådgiver, der skal:

• Sende en kopi af aflæsningsresultaterne til den person, som udarbejder refusionsopgørelsen
• Sende en meddelelse til forsyningsleverandørerne om, at der er kommet en ny ejer samt opgive aflæsningsresultaterne
• Afmelde eventuelle betalingsordninger for de faste afgifter
• Vær forsikret mod skjulte mangler

Ved at tegne en ejerskifteforsikring kan du sikre dig mod de mangler, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Det er oftest mangler, der er skjult såsom ulovlige elinstallationer, fugt i vægge, forkert rørlægning mm. Det er en rigtig god ide, at tegne en ejerskifteforsikring, da de skjulte mangler eller skader ellers kan blive en virkelig bekostelig affære. Som køber er det normalt, at man tilbydes at tegne en ejerskifteforsikring. Hvis ikke du tilbydes det, er det vigtigt, at du selv sørger for at påpege det.

Hvem betaler for en ejerskifteforsikring?

Når du som køber gerne vil tegne en ejerskifteforsikring er sælgeren forpligtet til at betale det halve af præmien. Sælgeren er så til gengæld ikke ansvarlig overfor de fejl og mangler, der kan vise sig hen ad vejen. Har køber og sælger ikke tegnet en ejerskifteforsikring, vil sælgeren skulle stå til regnskab for eventuelle fejl og mangler 10 år frem i tiden. Ejerskifteforsikringen er således en foranstaltning, der kommer både sælger og køber til gode. Når du skal købe en ejerskifte forsikring, skal du dog kigge på andet end prisen. Nogle forsikringsselskaber, har mange forbehold, hvilket selvfølgelig sænker graden af sikkerhed ved at tegne forsikringen.